Gulddreng disser musikkollegaer med nyt track!

Gulddreng har hittet stort henover sommeren med singlen “Model“, der nu har rundet ca. 6 millioner streams på Spotify. Han er nu ude med et nyt diss-track “Se Mig Nu” til sine kollegaer i musikbranchen. Det er blandt andet artister som TopGunn, Emil Stabil, Gilli, KIDD, Kesi, Christopher og Blak, som han lige får lagt sig lidt ud med i tracket.

Hør tracket her: – Se Mig Nu

47a1c0e2daa098925ab3b4d8f6d48d69

Foto: Nicolas Tobias

ICEKIID: Jeg tar’ folk med ind i mit univers!

ICEKIID fra Cannibal Records udkom forleden med sin første single “Blondiner & Brunetter” til den kommende debut EP “Afro Dansker”. I den anledning tog vi en lille snak med ham omkring om det kunne blive sommerens helt store hit, lidt om den kommende EP og hvad han siger til at skulle spille på Roskilde Festival.

13521678_10210097420818702_1348931765_n

Fotograf: Johan S. Jensen

Du er lige kommet ud med et bud på et sommerhit, hvilken følelse har du selv med dette track?

Jeg synes personligt, det er 2016’s sommerhit, da der ikke er nogen som laver denne lyd. De fleste sange lyder bare ens eller lyder ligesom sidste års bud på et sommerhit.

Har du udviklet dig siden du udkom med Coco Chanel?

Ja, jeg har udviklet mig utrolig meget og brugt meget tid på at finde min egen lyd. Men jeg har slet ikke kunne sidde stille. Jeg har været aktiv med min debut EP og en helt masse andre collabs. Dem kommer i forhåbentligt til at høre senere i år.

Hvad kan vi forvente på din kommende EP?

Forvent en EP ud over det sædvanlige med en hel anderledes lyd, end man er vant til at høre herhjemme. Forvent en EP der sætter gang i danselysten med en melodi og tekst, der tager én med ind i mit univers.

Hvilken musik føler du dig inspireret af?

Jeg er vokset op med så meget forskelligt musik fra al verdens hjørner. Det har nok gjort min musik til det, som den er i dag. Men jeg er nok mest inspireret af afrobeats genren og de artister, som laver den slags musik.

Kan du fortælle en personlig ting om dig selv, som de der hører din musik måske ikke ved?

Jeg har ikke noget kørekort haha.

Du skal spille på Roskilde Festival sammen med Cannibal Records, hvad har du af forventninger til det?

Jeg forventer, at vi laver en stabil markering med et show udover det sædvanlige. Vi ligger selv stor vægt og energi i vores live performance. Det bliver TURN UP! Til sidst vil jeg gerne takke alle min fans, der støtter op om min og cannibals movement!

De Danske Hyrder drikker sig fuld “Igen” på ny single!

”Efter at have lavet to album på Don Lucs værelse i betonparadiset Galgebakken i Albertslund, besluttede vi, at de naboer vi havde holdt vågne igennem 3 år, skulle have fred. Det var på tide at investere i et studie. Det resulterede i tre ugers intensiv fest, og en eller anden nat i den periode med 40 mennesker i studiet, opstod singlen ”Igen”. Den er inspireret af historier, vi hver især har oplevet i gruppen. Den handler om, hvor vigtigt det er at huske, at selvom livet ikke altid flasker sig, som man havde håbet, kan man godt drikke sig fuld alligevel”

De Danske Hyrder.

13460967_10206092114212960_1881715186_o

Hør singlen her! – Klik her!

Artigeardit: Jeg gider ikke at drømme – Jeg tar’ det, som det kommer!

Den 19-årige rapper Artigeardit er aktuel med sin debut-EP, “Fristelse Fordærver”, og har gjort sig godt bemærket på de forskellige online medier og i den danske rap-branche. Derfor inviterede jeg ham på café for at tage en snak og lære ham lidt bedre at kende. Derudover fik jeg selvfølgelig også lavet en lille fotoserie af Artigeardit, som er det seneste skud fra den nye rap-generation. I interviewet kan du læse, hvorfor Ukendt Kunstner og manageren Mic betyder så meget for ham, og hvordan han har det med at blive kaldt det nye rap håb.

Photo by Andreas Højberg - Artigeardit-2

Forklar kort, hvem du er som person?

Jeg er Artigeardit, bare en rapper som har lavet musik i et stykke tid – ellers holder jeg bare ud og hygger mig!

Hvornår begyndte du at lave musik?

Jeg har lavet musik, siden jeg var 12 år, da det altid har været min hobby. Så tog det først fart, da jeg kom i kontakt med Mic, fordi der var et studie i Buddinge, som var frivilligt, hvor man bare kunne komme forbi og indspille for unge, som kommunen stod for. Så tog jeg bare derned, fordi en af mine venner “Skinny Skinz” også kom der, og så arbejdede Mic der. 

Faktisk er to af mine tracks fra min EP indspillet dernede, og så synes Mic bare det var galt, og så endte det med, at han blev min manager. Han er faktisk mere end det, han er som en bror for mig.

Photo by Andreas Højberg - Artigeardit-13

Photo by Andreas Højberg - Artigeardit-7

Hvilken musik har inspireret dig?

Jeg føler mig helt klart inspireret af Ukendt Kunstner på en eller anden måde. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklarer det, men jeg har bare altid lyttet til deres musik, siden de begyndte. Derudover kan jeg rigtig gode lide det univers, de laver musik i, og jeg føler lidt, vi befinder os i samme bås angående stil. Og så er det noget af det eneste danske musik, jeg virkelig føler for. Jeg vil nok kalde det for et kunstværk, det de har fået opnået.

Hvor meget hjælp får du til dine tekster, og hvor meget bidrager du selv?

Jeg skriver mine egne tekster, men det sker selvfølgelig altid, at man sparrer med dem omkring sig. Men meget kan også bare opstå, når man er i studiet, og der bliver lagt et beat på. Jeg føler helt bestemt, at jeg har nogle gode folk omkring mig, eksempel Mic, det er for det meste ham, jeg sparrer med, da jeg sidder i hans studie – udover, at han er min manager og virkelig dygtig.

Photo by Andreas Højberg - Artigeardit

Photo by Andreas Højberg - Artigeardit-4

Hvordan er din metode når du laver musik?

Når jeg laver musik, skal det aldrig være anstrengende. Det kommer af sig selv i den tid, det tager, og det er også dér, de fedeste ting opstår. Der er jo også nogen gange, hvor man er i studiet og ikke får lavet noget. Men det skal man ikke lade sig slå ud af, for tingene kommer, når de skal. Du skal bare hygge dig med det.

Du er blevet kaldt det nye rap-håb af Soundvenue, hvordan har du det egentlig med det?

Det ved jeg ikke, altså, det er sindssygt! Men jeg har det sådan oppe i mit hoved, ‘slap nu af Ardit, haha, lige om lidt går det galt!’ Så jeg er meget opmærksom på, at det ikke stiger mig til hovedet. Jeg laver bare musik og er super glad for, at Soundvenue har støttet mig. De har i det hele taget støttet op omkring hele den nye rap generation.

Hvor højt tør du drømme?

Fuck det, jeg gider ikke rigtig at drømme. Jeg tager det bare, som det kommer! Det er meget bedre, haha.

Photo by Andreas Højberg - Artigeardit-11

Photo by Andreas Højberg - Artigeardit-9

Hvis du måtte stjæle en egenskab fra en anden dansk artist, hvad skulle det så være og fra hvem?

Helt klart Hans Philip fra Ukendt Kunstner, fordi han ved, hvordan man laver hooks, ligesom på det seneste track, vi har lavet sammen, “I Morgen”. Det var et hjernedødt hook, han lagde på det.

Hvordan får man lige kontakt til Ukendt Kunstner og Kesi, som ny artist?

Jeg havde en aftale om at tage i studiet med Kesi, fordi han havde kontaktet mig efter at have hørt noget af min nye musik. Så da jeg kom ned i studiet, sagde han, at Ukendt Kunstner også ville droppe forbi. Det var ikke nødvendigvis, fordi jeg troede den session ville føre til et track, for folk var ret trætte og hyggede sig bare. Så lige pludselig smed Jens Ole McCoy et sindssygt beat på, og Hans Philip kom med et vildt hook, og så tog det egentlig bare fart derfra. Det var, som om der opstod en intensitet i studiet, og da vi kom hjem, var vi alle enige om det var et fedt track, så derfor smed vi det ud til folket.

Kan du stadig udvikle din stil som rapper?

Min nye EP var ligesom for at eksperimentere lidt med min egen stil. Det kan folk også fornemme, hvis de har hørt den. Der er ikke rigtig en ensartet lyd over den, men selvfølgelig er der en rød tråd. Så jeg føler helt bestemt, der er plads til, at jeg kan udvikle mig som rapper. Men lige nu laver jeg bare musik, og jeg føler helt sikkert, den er på vej i den rigtige retning.

Hvad er næste skridt for dig?

Jeg har et par singles nu, blandt andet et track sammen med ICEKIID som folk skal se frem til. Så planen lige nu er at smide noget nyt musik ud her op til sommerferien, og så holder jeg ellers selv lidt ferie og kommer tilbage efter for at lave nyt musik. Men indtil videre har jeg numre som er færdige, så jeg vil ikke stresse mig selv for meget, for jeg har også 3.g og en hue, som jeg skal have gjort færdigt, så jeg kan fokusere fuldt ud på musikken.

Photo by Andreas Højberg - Artigeardit-12

Se Artigeardit’s første musikvideo til tracket “Forklar Ma”

Fotograf: Andreas Højberg