Ankerstjerne – Mit Navn I Lys (feat. Lille & Isaac Kasule)

Mandagen er skudt i gang, og arbejdet kalder. Weekenden har været hård, men en god og uforglemmelig en af slagsen. Den har blandt andet budt på middag, bytur, julefrokost og 20 års fødselsdag. Så lidt træt er man vel her mandag morgen, men fedt at Ankerstjerne kan gøre ens dag endnu bedre med sin nye single “Mit Navn I Lys (feat. Lille & Isaac Kasule)“.

ankerstjerne_1280

Vi lancerer snart et nyt projekt her på bloggen, hvor vi kan fortælle, at Ankerstjerne er den første person, der medvirker i projektet. Det vil blive offentliggjort, når hans nye plade “For Os” dropper! – Vi glæder os virkelig til at vise jer det, så glæd jer!

Se musikvideoen til singlen her!

Stream singlen på Spotify her: Ankerstjerne – Mit Navn I Lys (feat. Lille & Isaac Kasule)

Den professionelle skater Rune Glifberg er det nye ansigt for Matinique

Som indbegrebet af urban skate-cool er Glifberg en original og stilig frontfigur i Matiniques seneste kampagne for forår og sommer 2015. Fra stilrene, skræddersyede blazere med skarpe snit og elegante garderobeklassikere til de mere strukturerede og retro-inspirerede skjorter, går Glifberg et velklædt foråret i møde med Matiniques maskuline og moderne klassikere.

MA_SS15_PP_3

Den 40-årige professionelle skateboarder – og hans elskede skateboard – er med i en fotoserie, der er både inspire- rende og effektfuld. Med mod til at følge og opfylde sine drømme, har Rune Glifbergs fantastiske karriere spredt sig over mere end to årtier. Rune er en af blot tre skateboardere, der har deltaget i samtlige X-Games, og den erfarne sportsmand fortsætter med at lave tricks på de vertikale ramper i hele verden. Han er samtidig fast besluttet på at give noget tilbage til de miljøer, der var med til at udvikle hans talent: Glifberg er nu tilbage i sin hjemby København, hvor han har været med til at designe skateparks og har videregivet sin værdifulde viden til skate-projekter i Danmark og udlandet.

”Rune Glifberg er en perfekt fortolkning af Matinique. Hans naturlige selvtillid, stålfaste vilje og uhøjtidelige, drengede charme udgør essensen af den multifacetterede Matinique-mand”, fortæller Britt Bennet Hansen, Marketing & Communication Manager hos Matinique”.

MA_SS15_PP_01

Sammensmeltningen af udendørsliv med en urban livsstil gør den nye forårs og-sommerkollektion til en perfekt kom- bination af must haves til både hverdag og fest. Matiniques kampagne for forårs-sommerkollektionen 2015 lanceres i januar 2015.